Tag Archives: lasagne

lasagne 2

LCHF Lasagne

Her skifter vi de traditionelle lasagne plader ud med tynde skiver af squash.

4 pers.

Kødsovs:

  • 1 stort løg – finthakket
  • 4 fed hvidløg – finthakket
  • 800 g hakket oksekød
  • 2 ds hakkede tomater
  • 2 spsk tørret oregano
  • 1 spsk tørret basilikum
  • 150 g revet ost – til toppen
  • 2 tomater  – til toppen
  • salt
  • pepper
  • Smør eller kokosolie til stegning

 

Varm smørret eller kokosolien op i en gryde, sauter hvidløg og løget heri. Brun kødet og tilsæt hakkede tomater, lad det få lov til at koge lidt ind, inden krydderierne tilsættes. Lad saucen simre indtil du er klar til at samle lasagnen.

 

Bechamelsauce:

  • 1 dl Fløde
  • 1/2 dl revet ost
  • 1/2 tsk stødt muskatnød
  • salt og peber

 

Giv fløden et hurtigt opkog, tilsæt osten og lad den smelte deri. Tilsæt krydderierne og rør godt rundt.

 

Skær squashen i tynde skiver. Saml lasagnen i et ovnfast fad. Start med lidt kødsovs i bunden. Byg herefter lasagnen op med skiftevis et lag squash “plader” og kødsovs. Slut af med et lag kødsovs, hæld bechamelsaucen over og fordel tomaterne, skåret i skiver på toppen.

Fordel det revet ost over lasagnen.

 

lasagne 1

 

 

 

 

 

Bag lasagnen i ca 25 min ved 200 grader, når den er færdig kan du med fordel lade den stå og trække i 10 min, på bordet inden i spiser.

 

lasagne 2

 

 

 

 

 

 

 

Tip: Prøv at ligge et par håndfulde baby spinat imellem et af lagene, super lækkert.